Akut krisehjælp i gruppe ledet af psykolog – Debriefing

Dette dokument er nr. 2 af i alt 3 dokumenter om akut krisehjælp.

Aktuelle dokument (nr. 2) omhandler procedurer i forbindelse med akut krisehjælp i gruppe ledet af psykolog – debriefing.

Dokument nr. 1 omhandler akut krisehjælp i gruppe blandt kollegaer – defusing.

Dokument nr. 3 omhandler individuel akut krisehjælp ved psykolog.

Debriefing betyder at fortælle detaljeret i gruppe om og evt. konkludere på en begivenhed eller et bestemt forløb. debriefing ledes af en psykolog, og kan være den første akutte krisehåndtering/ indsats i forhold til personalet efter akutte belastninger i arbejdet.

Debriefing kan være forudgået af defusing (akut krisehjælp i gruppe blandt kollegaer).

Debriefing erstatter ikke evt. akut individuel krisehjælp.

Formål

Formålet med tilbud om debriefing er at give de implicerede mulighed for at:

• bearbejde en belastende oplevelse (ikke at give skyld)

• udveksle umiddelbare indtryk og følelser

• mindske unødvendig psykisk lidelse.

• normalisere tanker, følelser og fantasier

Målgruppe

Målgruppen for tilbuddet er alle personalegrupper ansat ved hæmatologisk afd. R, Århus Sygehus.

Definition af debriefing

”….en form for kriseintervention, som anvendes på grupper af mennesker, der har været udsat for en stressfyldt eller tragisk begivenhed”. (Hodgkinson og Stewart)

Fremgangsmåde

Hvornår debriefing?

Forholdsvis hurtigt efter den psykiske belastning (1-5 dage efter hændelsen), men gerne forudgået af defusing. Der skal være gået mindst 1 nat efter hændelsen.

(forts. s. 2 og 3)
Hvilke psykiske belastninger kunne det dreje sig om?

• Trussel

• Arbejdsulykke

• Patienter der vælger at tage deres eget liv

• Patienter med massive blødninger

• Patienter med uventet hjertestop

• Uventet dødsfald

• Belastende forhold omkring forventelige dødsfald

• Akut opstået massiv forværring i patientens tilstand

• Utilsigtede hændelser med skadefølger for pt.

• Kollegas uventede dødsfald

• E.l.

Hvem tager initiativ til og organiserer debriefing i dagvagter?

Funktionsleder i afsnittene – ved disses fravær klinisk koordinator - tager sammen med de berørte parter stilling til evt. behov for debriefing.

Hvem tager initiativ i aften og nattevagter samt i weekender?

Ansvarshavende sygeplejerske eller læge:

• vurderer behov for evt. debriefing

• tager initiativ til at organiserer debriefing

• Såfremt ansvarshavende selv har været impliceret, tager en kollega ansvar for at aftale debriefing.

Hvem deltager i debriefing?

• Alle involverede i hændelsen - tværfagligt

• Også personaler i periferien

Hvilke psykologer kan kontaktes med henblik på aftale om debriefing?

• Mandage og tirsdage i dagtimerne vil I kunne kontakte personalepsykolog Kirsten Lysgaard, lokal 9620

• De øvrige dage i dagtimerne er I velkommen til at kontakte personalepsykolog Kirsten Lysgaard på hendes kliniktelefon 28912756 – evt. lægge besked på tlf.svarer, og hun vil ringe tilbage, når det er muligt

• I øvrigt kan man kontakte Dansk Krisekorps, som sygehuset har en fast aftale med på tlf. 70227610 (døgnvagt – kun akut), www.danskkrisekorps.dk

Orientering af afdelingsledelse:

Funktionsledelse orienterer afdelingsledelse om hændelsen og de iværksatte tiltag (defusing/debriefing/individuel krisehjælp m.v.).

Opfølgning:

Funktionsledere/klinisk koordinator

• har ansvaret for den opfølgende kontakt med de implicerede parter den næstfølgende periode

• er ansvarlige for, om nogen har brug for individuel hjælp – evt viderehenvisning til personalepsykolog Kirsten Lysgaard, tlf. 9620        

Referencer:

f.eks.:

Dyregrov, Atle:  Psykologisk debriefing, Dansk Psykologisk Forlag, 2002.

Hodgkinson,  Peter E. og Stewar Michael t, : Psykosocialt katastrofeberedskab. Munksgaard, 1994

Ibsen, Bjarne Frøslee: Rapport vedr. interventionsprojekt Fyn 95 samt ”årgangsundersøgelse”.

Revideret: 19-03-2012 00:00:00