Formål
At sikre optimal behandling.
Tilbage til top
Patientgruppe/Patientforløb/Anden målgruppe
Patienter med dyre- eller menneskebid.
Tilbage til top
Definition af begreber
Lukkede læsioner
Der ses én eller flere punktformede hudlæsioner sv.t. størrelsen af og afstanden mellem tanden/tænderne. Der er varierende rødme, varme og hævelse.
Punktformede læsioner skyldes fortrinsvist hvalpe- og kattebid. Oftest inficeret med Pasterurella multocida. Dette kan udvikle sig til dybe infektioner, der i værste fald tager uger, hvis der ikke gives korrekt antibiotikaprofylakse/behandling ved første lægekontakt. Basis-antibiotikabehandling.
I svinebid ("ornebid") findes ofte betalaktamase-producerede ampicillinrestistente Pateurella spp. (ofte Aerogenes) og her anvendes som basisbehandling altid tablet Ciprofloxacin 500 mg x 2 (husk ændret dosering ved børn og overvægtige).
Typisk for menneskebid er mundhule-streptokokker og Eikenella corrodens samt flere ß-lactamase producerende bakterier. Basis-antibiotikabehandling.
Revision/drænage skal altid overvejes.
Åbne læsioner
Der ses en flænge, overfladisk eller dyb med varierende rødme og hævelse. Ofte dyrkes Staphylococcus aureus, evt. som monokultur. Revision og drænage har stor betydning, men kan ikke stå alene.
Ved alle typer bidlæsioner kan der ses lymfangit med feber. Tænder kan penetrere til sene, led, knogle m.m. De langvarige septiske Pasterurella-infektioner er, i modsætning til de sjældne infektioner med pencillinfølsomme Capnocytophaga canimorsus, ikke letale. Dybe infektioner med Pasteurella kan blive besværlige, da disse i starten ofte overses eller virker harmløse. Pasteurella vokser, i lighed med andre mundhulebakterier, bedst ved manglende drænage.
Tilbage til top
Fremgangsmåde
Kort tid fra skaden til behandling er vigtig for primær succes med oral antibiotika og evt. revision.
Det har vist sig upraktisk at skelne mellem læsionstyper, lokalisation og tidsforløb hvorfor der anbefales basisbehandling til alle.
HUSK: Bidsår må aldrig primært sutureres uden kirurgisk revision og dette kun i ansigtet. Især fingre kan mistes pga. primær suturering uanset revision.
Basisbehandling
Alle
Læsionerne vaskes med 4% klorhexidinsæbe. Der podes fra overfladen indenfor randen og/eller siven fra dybe læsioner.
Voksne og børn > 12 år
Tabl. Amoxicillin med clavulansyre (eks. Bioclavid el. Spektramox) 500 mg/125 mg x 3 dagligt i 5 dage.
Penicillinallergi og svinebid: Ciprofloxacin 500 mg x 2 dagligt i 5 dage. HUSK proportionel højere dosis ved overvægt.
Børn < 12 år
Tablet Amoxicillin med clavulansyre 40 mg/10 mg per kg/døgn fordelt på 3 doser i 5 dage. Alternativt pulver til suspension.
Penicillinallergi og svinebid: > 5 år, Ciprofloxacin x 2, (20 mg/kg/døgn i 5 dage). < 5 år, kontakt mikrobiologisk afdeling.
Bidsår: Immobiliseres initialt med gipsskinne om muligt. Nogle indlægges til observation, elevation og evt. operation. Øvrige kontrolleres efter 1-2 dage, primært hos egen læge. Hvis dette ikke er muligt, arrangeres kontrol i ambulatoriet eller skadestuen.
Er der meget sekretion fra såret kan Aquacel og Biatain anvendes. Oftest er der kun behov for Biatain.
Ved ukompliceret forløb seponeres gipsskinnen efter 2-3 dage.
Ved progression
Indlæggelse/operation overvejes altid. Ved indlæggelse konfereres altid med bagvagten, der vurderer, om der er behov for operation.
Ved temp. >38,5 og/eller påvirket AT, dyb inflammation, lymfangit, tegn til sene-, knogle- eller ledinfektion indlægges patienten altid og der gives i.v. behandling med Cefuroxim 1,5 g x 3 i.v.
Ved pencillinallergi (type I reaktion): Ciprofloxacin 400 mg x 2 i.v.. Vær opmærksom på dosering til børn og overvægtige voksne.
Ved manglende bedring er kirurgisk revision/drænage indiceret. Man skal desuden overveje antibiotikaskift til f.eks. Ciprofloxacin 400 mg x 2 i.v. + Metronidazol 1 g x 2 i.v. Vær opmærksom på dosering til børn og overvægtige voksne.
Husk tetanusprofylakse ved dyrebid og menneskebid. Overvej hepatitisprofylakse ved menneskebid. Vær opmærksom på risikopatienter.
Tilbage til top
Dokumentation
Epj.
Tilbage til top
Ansvar
Den behandlende læge/behandlersygeplejerske.
Tilbage til top
Referencer
Ugeskrift for Læger 2009, 171 (14): 1189-93
Scnd. J Infect.Dis. 1996;28(6):567-70
Ann Emerg. Med. 2004;44:274-276
BMJ 2007;334: 375-432
Cochrane Database Syst Rev 200878; (2):
Tilbage til top